Målesystemer til vinkelmåling
For vinkelmåling tilbyder Heidenhain et bredt udvalg af måleustyr, afhængigt af kravene til nøjagtigheden.
Vinkelgivere:
Begrebet vinkelgivere anvendes typisk for drejegivere med en nøjagtighed bedre end ± 5'' og med et pulstal højere end 10000. Vinkelgivere anvendes i applikationer for høj-præcisions vinkelmåling. Området omfatter: rundborde til værktøjsmaskiner, svinghoveder til værktøjsmaskiner, C-aksen på drejebænke, målemaskiner til tandhjul, spektrometre eller antenner og teleskoper.
Drejegivere:
Drejegivere fra Heidenhain anvendes som sensore for roterende bevægelser, hastighed og vinkelmåling, også når de anvendes sammen med kuglespindeler for lineær måling. Anvendelse er f.eks i elektriske motorer, værktøjsmaskiner, trykkerimaskiner, træbearbejdningsmaskiner, tekstilmaskiner, robotter og håndteringsudstyr og måling og kontroludstyr af forskellig art.
Inkrementale vinkelgivere og dregivere registrerer den aktuelle position ud fra et nulpunkt og tæller efterfølgende måleskridt eller ved underdeling og tælling af signalperioder. Inkrementale givere fra Heidenhain har referencepunkter, der skal passeres ved opstart for at kunne gendanne samme nulpunkt. Inkrementale drejegivere med kommuteringssignal leverer - uden at kræve bevægelse - en tilstrækkelig præcis måling til at kunne kontrollere faserne til det roterende felt på tre-faset motor med permanent-magneter.
Absolut vinkelgivere og drejegivere leverer - uden at flytte maskinaksen - den aktuelle positions værdi. Singleturn udstyr giver den aktuelle vinkelposition inden for en omdrejning, mens multiturn drejegiveren skelner mellem flere omdrejninger. Absolut vinkelgivere og drejegivere fra Heidenhain, leverer positionsværdierne via EnDat, SSI, PROFIBUS-DP eller anden seriel datainterface. Bidirektionelle interface som EnDat og PROFIBUS-DP understøtter automatisk opstart og overvågning og diagnose-funktioner.
Med programmerbare drejegivere kan brugeren indstille forskellige funktioner og parameter via PC software.